Giraffen er ikke et dårligt dyr, det er sikkert og vist. Men det er ikke derfor, at den håndlavede vindispenser af stentøjskeramik er dekoreret med giraffer. Giraffen er ikke bare lang og flot. Girafferne har forfulgt mig i hele mit liv. Ikke på en dårlig måde. De er bare dukket uanmeldt op, sådan indimellem. Girafferne er blevet en slags venner, eller livsvidner, om man vil. Det, jeg vil servere for dig nu, er blandede bolcher, der smager af mig og girafferne.
- Da jeg var 4 år, gik jeg i børnehavegruppen “Små giraffer”. Det kan ikke være tilfældigt.
- Den dag jeg tog i zoo, blev en girafunge født. Jeg var jordemoderstuderende og kunne godt kende en fosterhinde, selv om den hørte til en giraf. Jeg stod på første parket, da vandet gik og girafmor måtte skynde sig ind og føde. Der er meget fostervand i en giraf, skulle jeg hilse og sige.
- Jeg har vundet en tøjgiraf i en tombola.
- Giraffen og jeg har utroligt lange ben.
- Jeg har skrevet i en jobansøgning, at jeg kan tegne en flot giraf…og scoret et job som børnehavevoksen.
- Jeg kan spille “Giraffen Gumle” på ukulele. Kastanjehaven i Næsbjerg kan bevidne det.
- Girafferne i mit liv, er altid i godt humør.
Af alle de her fornuftige grunde, er der risiko for, at mit keramik kommer til at involvere flere håndmalede giraffer i fremtiden. Jeg forestiller mig at de kan pynte på både stentøjskrus med hank og på serveringsfade.
Hvis du møder en giraf, derude i virkeligheden, eller i fantasien. Så hils den fra mig.
