Skip to content
Menu
Pureste Mudder

  • Kontakt Pureste Mudder
    • Mød mig her i 2026
  • Butik
  • Webshop
    • Kasse
    • Kurv
    • Handelsbetingelser
  • Keramik blog
  • Auch auf Deutsch
0
Pureste Mudder

Byens flotteste KERAMIK-skilt

By Ida Buch Lazo on maj 8, 2026juni 29, 2026

Forbløffet åbnede jeg den e-mail, som selveste vejdirektoratet havde ulejliget sig til at sende mig. Med en autoritetsængstelighed, der truede med at udvikle sig til panik, tyggede jeg mig i gennem paragrafferne. Til sidst konkluderede jeg dens tvivlesomme budskab.

Mit flag var forbudt!

Inden i mig rejste sig en stolthed over at være så vigtig, at vejdirektoratet gider at blande sig. Samtidig bredte sig en træthed. Træg og klistret sugede den sig fast på min krop.

Det spinkle flag, et strandflag, som jeg havde fået printet med mit logo, i anledning af, at jeg blev fuldtidsselvstændig. Fuld af begejstring og forventninger til fremtiden havde jeg plantet mit flag i vejgrøften og beundret dets blafren i bilernes sus ved Tingvejen. Det skulle hjælpe de få, der ønskede at opleve mit håndlavede keramik i virkeligheden, føle på glasurens overflader og mærke på kunsthåndværket, at finde frem. Her ude på landet, kan det godt være lidt op ad bakke med GPS’en.

Der er heldig vis flottere løsninger, der tillader mig og min butik at stråle og forstyrre trafikken, så ingen er i tvivl om, at målet er verdens herredømmet. Dog er det ikke mit logo, men et suspekt piktogram, som, i hvert fald jeg, ikke kan afkode, samt en krukke flankerer den blå tekst: KERAMIK. Det tog en time for den gule bil med de orange blinklys, og en flink mand med en skovl, at installere et flot og helt lovligt og officielt i vejgrøften. Spidsen af en jetjager måtte jeg slippe for det. Til gengæld er det inkluderet i prisen, at de selv klipper græsset omkring. Flot skal det være.

Sådan finder du min keramikbutik

Så, hvis du kører fra Esbjerg ad Tingvejen mod Grindsted, og suser forbi Autoværkstedet i Roust, så kast et blik til venstre. Der har du nemlig muligheden for, at opleve netop det skilt. Det stråler stadig i sin splinternyhed og blinker refleksagtigt hver gang en bil passerer, og sender diskovibes ned i min stue. Det er mig i nummer 13.

Hvis du har tid, så slå et sving til venstre af Grusvejen. Butikken har indgang fra Gårdspladsen. Du er meget velkommen. Er jeg i værkstedet, slår jeg gerne en sluder af.

Vi ses.

Category: Keramik

Indlægsnavigation

Tissemandskrus: Historien bag det virale keramikkrus
Håndlavede krus for verdensfreden

Related Posts

Som en pladespiller drejer ler

juni 2, 2026
Read More
Drejekursus

Drejekursus

april 23, 2026
Read More

Tissemandskrus: Historien bag det virale keramikkrus

maj 4, 2026
Read More
  • Instagram
  • Facebook
  • Mail
©2026 Pureste Mudder | WordPress Theme by Superb WordPress Themes