Skip to content
Menu
Pureste Mudder

  • Kontakt Pureste Mudder
    • Mød mig her i 2026
  • Butik
  • Webshop
    • Kasse
    • Kurv
  • Keramik blog
  • Handelsbetingelser
  • Auch auf Deutsch
0
Pureste Mudder

Keramikkrus til mors dag

By Ida Buch Lazo on april 21, 2026maj 5, 2026

Mors dag står for døren. Internettet og butikkerne minder insisterende om traditionen med at hylde sin mor med gaver. Enhver keramiker med respekt for sig selv og sin forretning producerer keramikkrus og kopper med teksten “MOR”. Imidlertid undrer det mig, at teksten MOR tilsyneladende er det, der er kriteriet for, at et krus kan kategoriseres som en morsdagsgave. Man forestiller sig en mor, der lige et øjeblik var i tvivl om, hvorvidt hun stadig er en mor. Hun åbner sin gave, ånder lettet op og konstaterer, “Jo, den er god nok”. Hun stiller MOR-kruset op på hylden, ved siden af den fra sidste år. MOR.

Det er vidunderligt og helt igennem sympatisk at begave sin mor med dejligt brugskunst. Der er så meget kreativitet og trylleri ude i keramikerland for tiden. Hvorfor rækker den, på morsdag ikke længere, end til en tekst, der tørt konstaterer, at hun er det. MOR. Jeg tillader mig nu at dele et kontroversielt synspunkt med dig og med verden. Jeg formoder, at jeg herved muligvis gør mig skyldig i at forstyrre en konsensus og ødelægge en tradition, der har rødder længere tilbage, end jeg kan gøre rede for. Jeg tror, tænker, føler og mener, at et hvilket som helst vidunderligt dekoreret krus, udvalgt med kærlighed og omtanke, er en lige så fin og sandsynligvis endnu bedre morsdagsgave, end kruset med teksten “MOR”. Dermed afslører jeg også forklaringen på, hvorfor jeg ikke laver MOR-krus i år. Jeg synes at mor har fortjent bedre, vildere og flottere.

Jeg tager lige en hjelm på…. og forbereder mig på en shitstorm

Category: Keramik

Indlægsnavigation

En hyldest til min ovn
Drejekursus

Related Posts

Håndlavede krus for verdensfreden

maj 12, 2026
Read More

Var den drypfrie tekande staged?

april 30, 2026
Read More

Mit liv med stentøjsler og giraffer

maj 1, 2026
Read More
  • Instagram
  • Facebook
  • Mail
©2026 Pureste Mudder | WordPress Theme by Superb WordPress Themes