Mors dag står for døren. Internettet og butikkerne minder insisterende om traditionen med at hylde sin mor med gaver. Enhver keramiker med respekt for sig selv og sin forretning producerer keramikkrus og kopper med teksten “MOR”. Imidlertid undrer det mig, at teksten MOR tilsyneladende er det, der er kriteriet for, at et krus kan kategoriseres som en morsdagsgave. Man forestiller sig en mor, der lige et øjeblik var i tvivl om, hvorvidt hun stadig er en mor. Hun åbner sin gave, ånder lettet op og konstaterer, “Jo, den er god nok”. Hun stiller MOR-kruset op på hylden, ved siden af den fra sidste år. MOR.
Det er vidunderligt og helt igennem sympatisk at begave sin mor med dejligt brugskunst. Der er så meget kreativitet og trylleri ude i keramikerland for tiden. Hvorfor rækker den, på morsdag ikke længere, end til en tekst, der tørt konstaterer, at hun er det. MOR. Jeg tillader mig nu at dele et kontroversielt synspunkt med dig og med verden. Jeg formoder, at jeg herved muligvis gør mig skyldig i at forstyrre en konsensus og ødelægge en tradition, der har rødder længere tilbage, end jeg kan gøre rede for. Jeg tror, tænker, føler og mener, at et hvilket som helst vidunderligt dekoreret krus, udvalgt med kærlighed og omtanke, er en lige så fin og sandsynligvis endnu bedre morsdagsgave, end kruset med teksten “MOR”. Dermed afslører jeg også forklaringen på, hvorfor jeg ikke laver MOR-krus i år. Jeg synes at mor har fortjent bedre, vildere og flottere.
Jeg tager lige en hjelm på…. og forbereder mig på en shitstorm
