“Fundet!” råbte jeg og min søn på 5 år stak hovedet frem fra sit skjul under sengen, et sted i nærheden af Varde. Med et stort smil sprang han op, helt uvidende om, at han netop i det øjeblik fik tricket den dårlige samvittighed, der brød ud i lys lue. Min søn var dækket af nullermænd fra top til tå!!
Heldigvis er jeg af en støbning, der ikke hænger sig i “burde” ret længe ad gange. Jeg burde nok have fået støvsuget på et tidspunkt, men det gjorde jeg ikke. Jeg havde travlt med at være keramiker, iværksætter og mor. Jeg har heldigvis haft et opgør med samvittigheden og fået trænet min pytknap i tide.
Min dreng skiftede tøj og legen fortsatte og ingen har endnu fået skavanker af støvet. Til gengæld trøster jeg mig ved, at den tid jeg ikke har brugt på rengøring, har jeg brugt på at hænge ud med ungerne….måske også lidt på at dreje ler og skabe kunsthåndværk af keramik.
Gemmelegen og nullermændende blev den inspiration, der lagde grunden til Nullermandskruset. Det er et klassisk buttet kaffekop med kærlige nullermænd som dekoration. Hanken er trukket og har det rigtige swung. “Kærligheden er stor, hvor nullermænd gror” er teksten, der, på et hånddrejet keramikkrus, giver dig syndsforladelse lige der midt i kaffepausen.
PYT, jeg sir det bare.
